Semi-dried tomater

Nyd sensommerens overflod af tomater...

Nyd sensommerens overflod af tomater – som ved Middelhavet

Når tomatsæsonen er på sit højeste ultimo august, kan man tillade sig at frådse i og finde nye måder at buge de skønne tomater  på. Måske har du endda selv dyrket og er tæt på at drukne i tomater.

Semi-dried eller ovntørrede tomater reducerer vandindholdet, forlænger holdbarheden og giver en fantastisk intens smag. Man føler sig hensat til Spanien eller Italien.

Metoden her giver tomater, som stadig er bløde og har saft og kraft. De er altså ikke nær så læder-agtige, som dem man køber på glas.

Du kan f.eks. bruge tomaterne i en lækker tærte sammen med rødløg, oliven, bacon og feta. Du finder opskriften på tærten her.

Semi-dried tomater

Ovntørrede tomater
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 5 timer
Ret Tilbehør
Køkken Middelhavet

Ingredienser
  

  • 500 gr Tomater Store eller cocktailtomater
  • 1 tsk salt
  • 0,5 tsk sukker
  • Rosmarin eller timian efter smag

Sådan gør du
 

  • Vask tomaterne og skær dem i halve eller kvarte - alt efter størrelse
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir med skærefladen opad
  • Drys med salt og sukker samt krydderurter efter ønske
  • Bag dem i 5 timer ved 100 grader

Noter

Tomaterne kan bruges i salater, som en del af tapas, på pizza eller i en madtærte.
Opbevaring og holdbarhed
  • De kan holde sig ca. 1 uge i køleskabet.
  • Hvis du kommer dem i et skoldet glas (evt. skyllet i atamon) og overhælder dem med olivenolie, kan de holde sig et par måneder. Glasset skal gerne stå mørkt og køligt
  • Du kan også sagtens fryse dem.

Se også disse…