Bone broth er suppe på marvben, som er simret over lang tid og derefter siet. Jeg foretrækker at lave den på gode kyllingeskrog men gris, kalv og okse kan også anvendes.
Ud over at suppen smager godt i sig selv og kan anvendes i mange retter, så har den en række fantastiske egenskaber:
- Den gavner hud, hår og knogler
- Den virker antiinflammatorisk
- Den styrker immunforsvaret
- Den har en helende effekt på tarmsystemet (leaky-gu og IBS m.m.)
- Den er guf for dit mikrobiom
- Den reducerer ledsmerter
- Den sænker blodtrykket og LDL kolesterol
What is not to like?
Din tålmodighed belønnes med helende bone broth
Bone broth skal simre i lang tid – gerne mindst 24 timer. Herved udvindes proteinet gelatine fra knogler og bindevæv sammen med store mængder af kollagen, som gavner hud, hår, negle og knogler.
Aminosyrer
Protein består af aminosyrerer i forskellig sammensætning. Bone broth er rig på aminosyrer. Ja faktisk har den hele 18 ud af 20 aminosyrer.
Nogle af de vigtigste er:
Glutamin som er med til at styrke tarmens slimhinde. Det er godt for dem, der lider af fordøjelsesproblemer eller såkaldt “leaky gut”, da det kan fremme tarmens sundhed og mindske inflammation. Glutamin opbygger og reparerer også muskler og styrker immunforsvaret, da det nærer de hvide blodlegemer.
Glycin som spiller en vigtig rolle i kroppens afgiftning ved at binde sig til toksiner og omdanne dem til stoffer, der er nemmere for leveren og nyrerne at udskille. Glycin kan også have en beroligende effekt på hjernen og dermed fremme sund søvn og afslapning. Glycin er en essentiel aminosyre.
Prolin er en aminosyre, der er essentiel for dannelsen af kollagen, et protein, der er afgørende for sundheden af hud, led og andet bindevæv.
Mineralindhold
Bone broth er rig på vigtige mineraler som calcium, magnesium, fosfor, og kalium, der er essentielle for knoglesundhed, nervefunktion og muskelsammentrækning. Disse mineraler udtrækkes fra knoglerne under simringen.
Vitaminer
Hvis du tilsætter grøntsager de sidste par timer, får du også gode vitaminer her fra.
Sådan bruger du bone broth
Jeg fryser den klare buillon ned – primært i mindre beholdere. Så kan jeg nemt tø en op og enten drikke den som en god kop suppe, eller bruge den i blendet grøntsagssuppe eller gryderet. Det er også skønt at lave en portion gammeldags klar suppe med grøntsager og kødboller.
Få min guide til bone broth på kylling
Udfyld formularen her, så får du min pdf guide til den skønne, sunde suppe.
Du tilmelder dig samtidigt mit nyhedsbrev, som du kan afmelde med et klik til hver en tid.

0 kommentarer